Oplevelser hos os!

I parken er der mulighed for at komme helt tæt på de fleste af dyrearterne. Det vil sige, at man har adgang til foldene, kan sætte sig ved et bord/bænkesæt og håbe på, at dyrene fristes af selskab.

Man kan købe kaffe/the og kage, sodavand, is, slik og dyregodteposer.

Man kan også selv medbringe mad eller grillmad – der er mulighed for at købe brænde eller kul og tænde op i vores store grillhytte eller i en af de mindre grills på området. Vi har bord/bænkesæt opstillet i haven og i smådyrsområdet.

Hvad så, hvis det regner?

Der er mulighed for at grille i vores finske grillhytte eller nyde madpakken i campinghytten, eller en af vores legerum.

Her kan man også læse en bog, spille et brætspil, lege lidt el. lign.

Besøgende kan i år benytte en stor sandkasse, et legehus, et areal til diverse udendørs spil såsom kroket, vikingespil, stigegolf, badminton, minifodbold, stangtennis, osv…

Vi tilbyder daglig pony- og æselridning kl. 15 i i sæsonen og i helligdage.

Herefter kan det arrangeres efter aftale.

Børn har selv mulighed for at strigle, sadle op og klargøre ponyen/æslet – dette skal dog som regel aftales på forhånd.

Kl. 11.00 er der dagligt fodring, og kl. 17.00 får dyrene aftenhø,

begge dele er man meget velkommen til at deltage i.

Ved interesse kan vi tænde op i bålstedet, lave snobrøddej eller riste marshmellos med mariekiks.
Man er altid velkommen til selv at tænde op og medbringe, hvad man ønsker.

Besøgende har adgang til toilet. Desværre er dette ikke handicap venligt i år.

Selve parken kan sagtens  tilgås med en kørestol – desværre når vi ikke i år at få vores handicap toilet klar.

Booking
Man kan booke besøg i parken til børnefødselsdage, dagplejere, børnehaver, skoleklasser, institutioner mm.
Ring for aftale omkring ønsker, forventninger og priser.

Skriv til os